tirsdag den 2. april 2013

Bear Grylls - Mod, Sved og Tårer


Anbefaling skrevet af gæsteblogger; Joakim Lykkegaard Hansen


Bear Grylls
Mod, Sved og Tårer
Autobiografi
364 sider









På opfordring har jeg fået den fornemme ære at skrive en gæste anmeldelse af min senest læste bog. Dette er min første bog anmeldelse, så jeg skal lige finde rytmen herved.

Jeg stødte første gang på Bear Grylls via tv-serien Ultimativ Overlevelse. Denne tv-serie var anderledes, end noget jeg tidligere havde set inden for genren overlevelse, og det var nervepirrende, at se denne vanvittige mand kaste sig ud i livsfarlige situationer uden sikkerhed for at give de mest autentiske optagelser.

Før jeg gik i gang med bogen, kendte jeg ikke meget til Grylls baggrund og havde en forestilling om, at bogen ville basere sig på optagelserne til tv-serien. Bogen handler ikke om tv-serien, men er en biografi omkring de hændelser og udfordringer som har gjort ham til den, han er i dag.
Bogen er i grove træk delt op i 3 hoved emner; barndom/ungdom, SAS militæruddannelsen, Mount Everest bjergbestigning.
Bear Grylls er vokset op på Isle of Wight, og har fra barnsben været vant til at begå sig i barsk natur. Hans familie er på mange måder anderledes, hans mor er en smule tosset - beskriver han. Familien har en stor kærlighed til hinanden. Hans barndom / ungdom vil jeg ikke gå i detaljer med, men han kom tidligt på kostskole og herefter det meget anerkendte dyre college, Eton, selvom familien langt fra var velhavende, blev der alligevel sparet op hertil. Hans far har haft stor indflydelse på hans kærlighed til klatring. Bear Grylls har generelt været en aktiv, nysgerig knægt med en umættelig lyst til udfordringer og eventyr. 
Jeg har tidligere læst BS Christiansen og Carsten Mørch´s bøger omkring deres oplevelser på Ranger school og som jægersoldater, Bear Grylls beretninger fra SAS uddannelsen virker på mange måder ens med ovennævnte. Dette er sjovt at læse først gang, men det bliver let langtrukket og ensformigt, mest fordi det ikke er tilladt soldaten at afsløre nogle detaljer, om hvordan disse enheder opererer under missioner etc. Så fælles for disse fortællinger er, at de bygger på selve optagelsesprøven til uddannelsen, og herved de extreme fysiske lidelser de gennemgår.
Bear Grylls brækkede ryggen i et mislykket faldskærmsudspring og fik af vide, at han aldrig ville gå igen, 2 år senere besteg han Mount Everest. Dette var helt klart mit højdepunkt i bogen. Som sagt kendte jeg intet til hans baggrund, så det kom uventet men meget positivt at læse beretningen om denne bjergbestigning. Den gav desuden svar på mange små, praktiske, detaljer omkring hvordan dette rent praktisk foregår, helt ned til detaljer som toilet besøg ud fra lodret klippevæg i 8000 meters højde, hvordan alt afhænger af iltflasker, de ”lokale” indfødte hjælpere, helikoptere som ikke kan flyve højere end 5000 meter, Mount Everest dødsrate og meget meget mere. Alt sammen meget spændende, og ufatteligt at tænke på, at vi med det mest avanceret teknologi kan få en mand på månen, men ikke til toppen af Mount Everest.
Noget gennemgående i hele bogen er de mange ordsprog, mantra og bibelvers, Grylls hæfter sig ved og lever efter. Jeg er selv vild med kloge mantra, men i bogen kommer der nærmest et nyt per kapitel og derved så mange, at de faktisk begynder at modsige hinanden. Bear Grylls er uden tvivl top professionel i alt, hvad han gør, men jeg kan ikke lade vær med at sidde tilbage med fornemmelsen af, at manden er lidt for dumdristig alligevel. Dette går imod flere af hans mantraer, og han slutter også bogen af med at fortælle, at han bare det seneste halve år har været tæt på at dø 30-40 gange.

Generelt set er det en let og hurtigt læst bog. Det har været sjovt at få noget baggrunds stof på manden fra tv-serien og hyggelig læsning, om de imponerende bedrifter han har gennemgået. Han lægger til sidst i bogen op til, at han senere vil skrive en ny bog om alle de ”små” skæve historier / beretninger fra bl.a. Ultimativ Overlevelse etc. Jeg har på fornemmelsen, at jeg vil finde næste bog mere spændende end denne, men det er  nok en smagssag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar