søndag den 24. november 2013

Victor Hugo - Les Miserables



Victor Hugo
Les Miserables/
De Elendige
1200 sider







Les Miserables er en bog, jeg gerne har villet læse i rigtig lang tid. Første gang, jeg lånte den på biblioteket, er nok 10 år siden, på mærkelig vis kom jeg bare ikke længere end de første 20 sider. Jeg er nok startet på denne bog 5 gange og aldrig kommet videre end det første kapitel, den meget tykke bog, den meget lille skrift og det ældre sprog har simpelthen bare været for intimiderende. Sidste år startede jeg sågar en lydbogs version, det gik ikke meget bedre, måske fordi det var mit første lydbogs forsøg overhovedet, måske fordi bogen bare er lidt for voluminøs til oplæsning. Så med min bogchallenge 2013 besluttede jeg mig for, at nu skulle det altså være.

De første 100 sider var ikke nemme at komme igennem, det er i det hele taget en bog, der har taget sin tid. Hugos meget politiske, historiske og beskrivende passager fylder rigtig meget, og er noget tunge. Et helt kapitel omhandlende Paris kloaksystem og flere omhandlende Napoleon, Waterloo og den franske historie er interessante emner, men meget lange at komme igennem, og jeg har flere gange oplevet, at mine tanker pludselig var et helt andet sted end i 1800 tallets Frankrig. Persongalleriet er så til gengæld helt fantastisk beskrevet, og Valjeans historie holder bogen oppe, og gør at man bør bide de hårde beskrivelser i sig og give denne bog en chance - der er en grund til, at Les Miserables er en klassiker.

Bogen er delt op i 5 dele, alle disse opdelt i delafsnit og små kapitler. Hvis Hugo ikke havde opdelt sin bog så godt, er jeg ikke sikker på, at jeg, ej heller denne gang ville få bogen læst.
I første del Fantine møder vi Jean Valjean, vores protagonist, der efter 19 år i fængsel tilfældigt møder den gode biskop Myriel. Da Valjean berøver den gamle biskop, giver biskoppen Valjean en ny chance for at ændre sit liv, og bruge sit liv til at gøre godt. 
Det går Valjean godt, han skifter navn og bliver borgmester af Montreuil-sur-mer. Sideløbende hører vi den smukke Fantines skæbne, der efter at være blevet gravid og forladt af sin kæreste, må lære at klare sig selv. For at kunne få et job opgiver hun sin datter til en kroejer familie Thenadier, der udnytter Fantines moderlige kærlighed, og berøver hende for alt hvad hun ejer. Men sandheden kommer frem, og da Fantine mister sit job, må hun finde andre måder at tjene til livet på. Valjeans hemmelighed kommer også frem, og han må flygte, dog ikke uden at holde det løfte han gav til den døende Fantine om at passe på hendes datter Cosette.
I anden del Cosette, opfylder Valjean hans løfte til Fantine, og sammen flygter Valjean og den lille Cosette til Paris. Men livet er ikke nemt, for politimesteren Javert har ikke opgivet at finde Valjean, og gør det til sit  livs mission at fange Valjean, så retfærdighed kan opfyldes. Tilfældighed, held og måske endda Gud hjælper Valjean til et kloster, hvor Cosette kan blive undervist, og han selv får job som havemand.
I tredje del Marius møder vi Marius Pontmercy, den unge, drømmende, politiske Pariser, der hovedkulds forelsker sig i den smukke unge Cosette. Thenardier familien og Javert får igen en stor rolle og vikles elegant tilbage ind i historien. De benævnte personer har således ikke kun en betydning for Valjean og Cosettes liv, men i ligeså høj grad i Marius´s historie.
Fjerde del The Idyll in the Rue Plumet and the epic of the Rue Saint-Denis samler Marius og Cosettes historier, og kærligheden blomstrer. Men juni oprøret står for døren, og Marius går sammen med sine venner til kamp. Med Cosette´s lykke i tankerne må Valjean ændre sine planer, og opveje hvem han virkelig er, og hvad han virkelig vil.
Femte og sidste del Jean Valjean samler let og elegant alle tråde.

"Nothing Chills the heart like symmetry, for symmetry is ennui and ennui is at the heart of grief. Despair is a yawn. It is possible to conceive of something even more terrible than a hell of suffering, and that is a hell of boredom."


Sproget flyder let og elegant, og bogen er fuld af smukke filosofiske citater, der højner læseoplevelsen til at være mere end bare en smuk historie - også en smuk oplevelse.

"Knowing that she was beautiful she perceived, however indistinctly, that she was armed. Women play with their beauty like children with a knife, and sometimes cut themselves."

Hugos egne små noter giver også et humoristisk og personligt udtryk i bogen: "(We have mentioned that Toussaint had a stammer, and we hope to be forgiven for not constantly reproducing it. We dislike the musical notation of an infirmity.)"


Påtrods af at det har taget mig længe at komme igennem denne bog, har Les Miserables absolut været hvert eneste læste ord værd. Dette er en af de smukkeste bøger, jeg har læst, og jeg sad flere gange med tårer i øjnene. Jeg er normalt ikke så emotionel, når jeg læser, men jeg hulkede og tårene trillede ned af kinderne på mig, da jeg læste de sidste sider og for sidste gang lukkede bogen. 
Wow, hvilken fantastisk oplevelse.


8 kommentarer:

  1. Jeg er helt enig i din anmeldelse. Bogen er enestående, sproget er smukt, også selvom det er en meget omfattende fortælling. Jeg elsker den virkelig, og det er en af de bedste bøger, jeg har læst i år. Den fortjener hver en stjerne - og mere til!

    SvarSlet
    Svar
    1. min respekt for Hugo er simpelthen blevet så stor. den har helt klart fået en plads som en af mine yndlings bøger.

      Slet
  2. Den lyder godt nok god; men tror nu alligevel der kommer til at gå en rum tid før jeg kaster mig ud i den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig værd at læse, men motivationen skal også være der... og klokkeren fra Notre Dame er nu også på min liste - men, ja, der kommer også til at gå et godt stykke tid før jeg kaster mig ud i den.

      Slet
  3. Skøn anmeldelse! Jeg synes dog, at det var en tung bog at læse, mest fordi handlingen ofte blev afbrudt af Hugo, der følte et spontant behov for at beskrive politiske omstændigheder eller Paris' gader, som jeg desværre synes trak i langdrag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er fuldstændig enig, og det tog mig også virkelig lang tid at komme igennem bogen - til tider blev jeg nød til at lave en slags læseplaner - heldigvis er kapitlerne/inddelingerne så korte - ellers havde jeg haft endnu sværere ved at komme igennem den. Og så opvejede Val Jeans historie den for mig - for den er da fantastisk!

      Slet
  4. Det er en af de bøger, som har stået på min læseliste i rigtig lang tid, og din anmeldelse giver mig bare endnu mere lyst til at læse den! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre. Jo mere jeg tænker over bogen, jo bedre synes jeg at den er. Man glemmer de lange tunge passager. Kan kun sige at den er røget helt til tops på min all - time yndlings bog liste!

      Slet